Menu

Tilmelding til Store Børnedag!

image
30. marts 2023 kl. 23:05
Alle piger og drenge i alderen 6-12 år, kan blive en del af en sjov og anderledes fodbolddag, når Hesselager Fodbold i samarbejde med DBU Fyn og Egekilde inviterer til Store Børnedag. Det sker Søndag d. 16/4 kl. 10.00

Mød Dubbi og prøv 5 sjove fodboldlege

På dagen møder børnene fodboldhunden Dubbi, som de varmer op sammen med.

Derefter kommer de igennem 5 sjove fodboldstationer:

1. Scor på DUBBI: Hvor mange mål kan du score?

2. Fodboldbowling: Hvor mange kegler kan du vælte?

3. Fodboldgolf: Hvor præcist kan du skyde?

4. Fartmåler: Hvor hårdt kan du skyde?

5. Forhindringsbane: Hvor hurtig kan du være?

-Vi vil gerne invitere lokalsamfundets børn op og opleve den stemning, der er i klubben. Derfor glæder vi os til at se en masse glade børn til en sjov og anderledes fodbold- og legedag, fortæller Børneudviklingstræner Jan Sørensen fra klubben.

Sodavand, medalje og sejt fodboldarmbånd til alle

Som slut på dagen venter der alle børnene en forfriskende tår at drikke. Derudover kan de også iklæde sig en flot medalje og et sejt #ForDanmark-armbånd, der kan indgå i roliganbeklædningen, når børnene skal heppe på de danske fodboldlandshold.

Tilmeld nu

Det er gratis at deltage og tilmelding skal foregå her!

Luk