Menu

De 10 trænerbud

image

Vores trænere arbejder bl.a. ud fra "De 10 trænerbud" der er med til at sikre højere kvalitet i træning af børnehold.

 

DE 10 TRÆNERBUD
Den gode børnetræner sikrer sig altid:

  • At have udarbejdet et træningsprogram.
    • Børnene har krav på en forberedt træner.
  • Al træning foregår med bold.
    • Mange boldberøringer styrker indlæringen af tekniske færdigheder
  • At der er én bold til rådighed pr. spiller.
    • Til brug for blandt andet jonglering og boldkontrol, drible- og fintetræning.
  • At spilleren er i centrum.
    • Hvert enkelt barn udvikler sig forskelligt, og alle børn har krav på et træningsprogram, der stimulerer og udvikler barnet teknisk, psykisk og socialt. Et undervisningsprincip som vis-forklar-vis kan være fordelagtigt.
  • At der spilles på små områder.
    • Små fodboldben skal spille fodbold, ikke løbe fodbold.
  • At træningen foregår i mindre grupper.
    • Spil ikke mere end 6-10 børn i samme spil. Brug meget gerne stationstræning.
  • At sikre mange boldberøringer.
    • Den bedste måde at udvikle spillerens tekniske færdigheder på er at have så mange boldberøringer som muligt.
  • At forældrene har mulighed for at hjælpe til i træningen.
    • Ofte overværer mange forældre deres børns træning. For mange trænere kan det være en stor hjælp at lade et par forældre stå for et par øvelser, når der praktiseres stationstræning.
  • At udvikle spilintelligens.
    • Stiller åbne spørgsmål, og lader spillerne finde svarene på banen. Mange voksne forsøger i bedste hensigt at vejlede børnene, men hvis børnene skal have en chance for at udvikle deres egen sans for spil- og rumopfattelse, bør såvel trænere som forældre undgå at råbe løsninger til børnene. Det kan sammenlignes med klasselokalet, hvor læreren vejleder i stavning, matematik med mere, men lader børnene selv finde løsningerne
  • At der er god stemning.
    • Børnene føler sig trygge i et godt miljø, hvor der er plads til masser af fejltagelser og vildskud, men absolut ikke til mobning.

Luk