Menu

NØRHALNE CUP 2023

image
01. juni 2023 kl. 11:06
Hesselagers U12 Piger var i Kristi Himmelfart ferien til et fantastisk internationalt fodboldstævne i nordjylland.
Kristi Himmelfart ferien brugte U12 Pigerne i Nordjylland ved det internationale fodboldstævne NØRHALNE CUP 2023, sammen med 510 andre hold.

 Pigerne spillede 7 kampe på 3 dage og endte på en samlet 8. Plads ud af 14 hold. Pigerne spillede kampe mod både danske

 og norske hold. En smal trup og et par skader udfordrede vores hold, men pigerne viste karakter og kæmpede sig igennem stævnet på flotteste vis.
Fodbold udgjorde selvfølgelig en del af oplevelsen, men en lige så stor del var det sociale, hvor der blev både danset, grint og hygget med de andre drenge- og pigehold. Der blev bla. danset til opvarmning sammen med vores norske modstandere og en enkelt gang blev der fælles "Kyllingedans" med 6 andre hold. Fantastisk stemning!
Det hele blev afsluttet søndag med en dag i Fårup Sommerland, hvor der var mulighed for at få rykket grænser og få lidt adrenalin i kroppen.
En fantastisk tur fra Onsdag til Søndag, med de sødeste fodboldpiger...
Tak til vores tur-sponsorer fra Sæderup Auto, Farve X-perten, Ærtebjerg Hundepension, Jansen11 og Korsgaard v/Peter Søndergaard.
Luk