Menu

HESSELAGER ER DBU BØRNEKLUB

image
18. april 2023 kl. 19:26
Hesselager Fodbold er nu blevet godkendt som DBU Børneklub og har derfor forpligtet sig til at prioritere børnefodbold i fremtiden.

Hesselager Fodbold kan nu kalde sig DBU Børneklub

Med vores nye titel som DBU Børneklub viser vi, at vi virkelig vil børnefodbolden. Nu og i fremtiden vil vi arbejde endnu mere målrettet med vores børnefodboldtilbud for på den måde at sikre, at vi har et rigtig godt børnemiljø til klubbens fodboldbørn. Det betyder også, at vi vil prioritere børnefodbolden i klubben både økonomisk og organisatorisk.

At være blevet DBU Børneklub er først og fremmest en måde, hvorpå vi som klub peger arbejdet med vores børnefodbold i en særlig retning. Forskellige fokusområder skal være med til, at vi sikrer, at børnene i klubben er sunde og glade fodboldbørn.

Børneudviklingstræner.

Jan Sørensen er indsat som Børneudviklingstræner og vil være sparringspartner for børnetrænerne i forbindelse med det fodboldfaglige på banen. Vi har dygtige børnetrænere og vi skal understøtte disse fantastiske mennesker og tilbyde dem alt den hjælpe de har behov for.

Børneformand.

Karina Søndergaard er indsat som Børneformand og vil have særligt fokus på trivslen blandt alle vores børnespillere og også sparringspartner for trænerne. Det er vigtigt for os at vores medlemmer trives og har det godt i vores dejlige fodboldklub.

Ekstra teknisk træning.

Vi ønsker at tilbyde en ekstra træning hver uge, på tværs af årgange og køn, ved siden af de faste træninger i klubben. Den ekstra træning vil ikke være fysisk belastende, men have teknisk karakter og vil have til formål at udvikle spillerens individuelle egenskaber.

Klubliv og træningsmiljø.

Vi ønsker ikke kun at forsætte vores udvikling af træningsmiljøet i Hesselager Fodbold, men ønsker også samtidigt at danne rammer om et sprudlende klubliv med masser af leg og hygge. Dette gøres bl.a. med udvidede åbningstider i kiosken, udvidet sortiment af madvare og ekstra åbent i klublokalet til socialet samvær..

 

 

DBU Børneklub er et tiltag, som er kommet sammen med DBU’s nye børnefodboldstrategi, som blev vedtaget i 2021. Målet er at gøre dansk børnefodbold til verdens bedste fodbold for børn. Det mål vil vi i Hesselager Fodbold meget gerne bidrage til, og derfor har vi nu underskrevet en aftale om at blive DBU Børneklub og arbejde målrettet med vores børnefodboldtilbud.

Hvis i har spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte:

Børneudviklingstræner Jan Sørensen på tlf 61373232 eller på mail js@hesselagerfodbold.dk

 

Luk